Jesus trender i 2020'erne!
Det Gamle og Det Nye Testamente inspirerer nutidige forfattere
Af Cecilie Damgaard Morales Bondy
Her på Kristi Himmelfartsdag 2026 kan dit bibliotek konstatere, at Det Gamle og Det Nye Testamente fortsat fascinerer i 2020'erne.
Populære, danske forfattere som Kristian Leth, Anne-Cathrine Riebnietzsky og Annelise Marstrand-Jørgensen er dykket ned i kristendommens tekster og præsenterer dem i en nutidig kontekst og til et nutidigt publikum.
Ifølge det danske anmelderkorps er de alle tre sluppet godt fra arbejdet med de kristne grundfortællinger; "Verdens vigtigste bog", "Under solen" og "Tempel" høstede således alle mellem fire og fem imponerende stjerner i de danske medier.
Herfra skal derfor lyde en opfordring til at hoppe med på trenden og lære mere om Jesus, Maria, Josef og vores kristne grundværdier. Rigtig god helligdag!
Pssstt...! sæt allerede nu kryds i kalenderen den 29. september, når Kristian Leth besøger Ballerup. Læs mere om arrangementet her:
Foredrag med Kristian Leth: Verdens vigtigste bog | bib.ballerup