Kom til tankevækkende foredrag: Nyheder, nyhedsværdi og narrestreger
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
.: Gratis
- Sted
-
Ballerup Bibliotek
Banegårdspladsen 1 2750 Ballerup
Bibliotek
Ballerup BibliotekHvordan opstår nyheder i en digital tidsalder, og hvorfor har vi i over 100 år moret os over opdigtede historier den 1. april? På Ballerup Bibliotek inviterer vi til en tankevækkende og underholdende aften med to forskere, der fra hver deres vinkel gør os klogere på medier, nyhedsværdi og satire.
Den 21. april kl. 19-21 inviterer Ballerup Bibliotek to fremragende forskere til en aften, hvor vi sætter spot på nyheder – de er jo overalt, hele tiden. Gå ikke glip af chancen for indsigt, debat og nye perspektiver!
Hvem skal gøre os klogere?
Adjunkt Lisa Merete Kristensen fra Roskilde Universitet tager os med ind i maskinrummet og viser, hvordan journalister udvikler, vurderer og formidler nyheder i en tid, hvor historier ikke kun publiceres på traditionelle medier, men også møder os via sociale medier, søgemaskiner og kunstig intelligens. Hvad gør en historie nyhedsværdig – og hvordan påvirker den digitale udvikling mediernes rolle i demokratiet?
Seniorforsker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek dykker ned i 100 års danske aprilsnarre og viser, hvordan satire og fiktive nyheder har hjulpet os med at håndtere alt fra krig og atomtrusler til klimakrise og fake news. Med afsæt i ny forskning giver hun et både morsomt og perspektivrigt indblik i, hvordan humor kan være en måde at bearbejde alvorlige samfundsproblemer på.
En aften med fuldt breaking news-fokus på de uendelige informationsstrømme, vi konstant scroller i – og som både former vores verden og kan være dybt vanedannende. Vi glæder os til at se jer.
Tilgængelighed
- Lyd: Uvis
- Teleslynge: nej
- Mulighed for at trække sig: Ja
- Handicapvenligt toilet: Ja
Tirsdag den 21.april kl. 19-21,
Ballerup Bibliotek, Caféscenen.
Gratis billetter.